Jeg tilbyder

  • Individuel terapi

    Det kan være svært at finde balancen i livet. Måske har du gennem længere tid forsøgt få det godt; måske er der netop nu en akut krise i dit liv; og måske er der et livslangt problem, som du nu er klar til at undersøge.

    Sammen bruger vi god tid på at forstå, hvad dine udfordringer bunder i, og arbejder frem mod et bæredygtigt grundlag for et liv, der indeholder glæde og mening. 

  • Parterapi

    Trænger I til at prioritere forholdet? Der er mange måder at arrangere det voksne liv på: den monogame, heteroseksuelle kernefamilie; den sammenbragte familie; regnbuefamilien; eller fx polyamori. Tryghed og tillid er uanset hjørnestenen, som skal holde under pres, når livet byder på alt det svære  

     Jeg tilbyder parterapi, hvad enten i er to eller flere partnere, hvor vi kortlægger jeres behov. Skal vi se på en konkret krise? Er der et ønske om at udvikle sig videre sammen? Er I i tvivl om, hvorvidt I passer godt sammen? Vi undersøger sammen de muligheder, der peger fremad mod et liv, hvor alle kan trives.  

  • Familiesparring

    Familiens trivsel kan være udfordret af mange grunde. Der kan være børn med særlige behov; der kan være forskellige tilgange til forældreskabet; neurodivergens, høj begavelse og skolefravær kræver nye redskaber, som ikke altid er intuitive; og søskendedynamikken kan være en udfordring i sig selv. 

    Jeg er fortaler for det nye børnesyn, der med udgangspunkt i tilknytningsteori og respekt for barnets autonomi kan hjælpe alle i familien til en mere fredelig hverdag, hvor I kan nyde hinandens selskab.